Handelsbetingelser for Grossistkøb

Når du som grossistkunde handler i Knuthenlunds økologiske netbutik er disse handelsbetingelser gældende:

Priser
Alle priser, der vises, når du er logget ind som grossist kunde, er inkl. moms. Fakturering sker til leveringsdagens priser, gældende på bestillingstidspunktet.

Fragt
Ved køb for over kr. 3.000 + moms leveres varerne fragtfrit i Danmark.

Ved køb under 3.000 kr. + moms er følgende fragtpriser gældende:

0-15 kg:         100 kr. + moms

15-29 kg:       250 kr. + moms

Over 30 kg:   350 kr. + moms

Bestillingsdeadline
Bestilling senest kl. 12 for levering næste dag. For yoghurt kan der forekomme 2-3 dages leveringstid afhængig af produktionsplaner.

Ordrebekræftelse og fakturering
Når du har godkendt din ordre på Knuthenlund.dk, vil du modtage en ordrebekræftelse på din e-mail.

Din faktura får du ligeledes fremsendt elektronisk så snart din ordre er pakket og klar til levering.

Sikkerhed
Når du handler på Knuthenlund.dk, skal du benytte et betalingskort. For at beskytte dine kortoplysninger vil du ved indtastningen af kortoplysninger blive ført over til en betalingsside leveret af EPAY – der er certificeret til at håndtere betalingsdata, og EPAY sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken Knuthenlund eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger.

Varelager
Knuthenlund tjekker i forbindelse med ordre afgivelsen, om der er tilstrækkeligt med varer på lager. Der kan efterfølgende opstå situationer, hvor vi må kassere varer på lageret, hvis varernes kvalitet ikke lever op til vores strenge kvalitetskrav. I en sådan situation vil vi ikke kunne levere alle de ønskede varer.

Forbehold
Der tages forbehold for udsolgte varer, prisændringer og trykfejl. Alle viste billeder er vejledende.

Reklamation
Alle leveringer bliver håndpakket på vores lager og bliver i den proces tjekket for fejl og mangler, inden de leveres til dig. Skulle du alligevel modtage en vare, som ikke lever op til dine forventninger, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan rette fejlen. Modtager du en vare, der mod forventning ikke svarer til det ønskede, skal du inden 2 dage fra modtagelse af din vare, gøre vores kundeservice opmærksom på det, via mail eller telefon. Kontaktinformationer findes under afsnittet kundeservice.

Kundeservice
Vores ordreservice kan kontaktes på følgende måder:
Telefon kundeservice: 60446186 mellem kl. 08.00 – 16.00.

Administration og bogholderi: 54 71 13 80 mellem kl. 08.00-14.00.
Mail: ordre@knuthenlund.dk

Selskab
Knuthenlund
Knuthenlundvej 7
4952 Stokkemarke
CVRnr. 25192796

Kontrakter
Alle kontrakter indgås på dansk.

Registrering af data
Når du afgiver en bestilling på Knuthenlund.dk, skal du oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi har brug for disse oplysninger for at kunne levere dine varer og holde dig informeret om din ordre.

Oplysningerne opbevares sikkert og behandles fortroligt i henhold til persondataloven. De gemmes, så længe det kræves efter bogføringsloven.

Dine oplysninger vil ikke blive solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjepart. Som registreret kunde har du altid ret til og mulighed for indsigt, ligesom du kan gøre indsigelse mod en registrering. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os.

Registrerede kunder vil modtage enkelte service e-mails fra os vedrørende eventuelle ændringer i forhold til leveringsdage og anden praktisk information i relation til højtider m.m.

Den dataansvarlige på www.knuthenlund.dk er ejer af Knuthenlund, Susanne Hovmand-Simonsen.

Copyright
Alt billede- og tekstmateriale på www.knuthenlund.dk er underlagt beskyttelse i henhold til ophavretsloven og må ikke anvendes i strid hermed. Overtrædelse heraf kan medføre krav om fogedforbud såvel som krav om erstatning, vederlag og godtgørelse. Endvidere forbeholdes øvrige rettigheder i henhold til anden relevant immateriel lovgivning tillige med rettigheder i henhold til markedsføringsloven.

Lovvalg og Værneting
Køb af varer på Knuthenlund.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

Handelsbetingelserne er opdateret 9. August 2017.