Økologisk fuldkorns ølandshvedemel i rør 1 kg

Økologisk fuldkorns ølandshvedemel i rør 1 kg

Ølandshvede minder på flere områder om spelt, men er helt nøgen og skal derfor ikke afskalles inden formaling. Som Oberkulmer Rotkorner er Ølandshvede en gammel landsort, som kendetegnes ved sit høje indhold af proteiner, vitaminer, mineraler og essentielle aminosyrer. Ølandshvede har et lavere høstudbytte end mere moderne hvedesorter, men er til gengæld naturlig sund og robust.
Ølandshvede har en let sødlig og nøddeagtig smag, som giver et særdeles velsmagende brød. Dejen bør æltes længere end dej lavet på almindelig hvede, ligesom dejen bør have en mere våd konsistens for at sikre et fugtigt brød.

Kvalitet, smag og god ernæringsværdi er kernen i hele Knuthenlunds produktion. Det gælder også vores nye produktområde: Økologisk mel. Vores korn består derfor primært af gamle sorter som spelt og ølandshvede, men også rug vil være at finde i sortimentet. Alt korn som formales i Knuthenlunds mølleri stammer fra egne marker, og på den måde kan vi sikre produktionen hele vejen ‘fra-jord-til bord’.

Formalingen sker på en gammeldags stenkværn, hvorved æteriske olier og vitaminer, mineraler og antioxidanter bevares. Disse bidrager til såvel smag som næringsværdi i det færdige produkt.

LEVERING: 1 kg leveres i rør. Øvrige vægte i poser.

39,00 DKK inkl. moms

Ingredienser

Økologisk fuldkorns ølandshvedemel malet af hele kerner inklusive kim af korn fra Knuthenlunds økologiske marker.

Når man producerer mel i industriel produktion i dag, fjerner man ofte kimen, fordi den indeholder æteriske olier, som kan harskne. Når kimen fjernes, forlænges holdbarheden, men dermed forsvinder også mange vitaminer, mineraler og antioxidanter. Hvis man ønsker at fremstille mel af høj kvalitet med god næringsværdi og smag, skal hele kernen formales inklusiv kim.

På Knuthenlunds økologiske mølleri formaler vi derfor udelukkende hele kerner. Ydermere formales kernerne på stenkværn, som giver en langsom formaling, hvor melet ikke varmes op under processen. Herved bevares flest mulige naturlige vitaminer og mineraler i det færdige produkt.
I mølleriet har vi valgt en håndbygget stenkværn i kernetræ, som er bygget af østrigske møllebyggere. Kernetræet har et naturligt indhold af harpiks, som naturligt hæmmer dannelsen af møl. Derved kan vi få et rent og sundt produkt helt uden kemisk behandling.

Yderligere Information

Vælg variant

1 kg i rør, 1 kg refill pose, 5 kg i pose, 12,5 kg i pose