Knuthenlund lammekølle med ristet grønkål, kartoffel og spidskålssalat

Knuthenlund økologisk lammekølle til 4 personer:

1 Knuthenlund økologisk lammekølle
Salt
2 spsk. økologisk smør, blødt
Økologiske krydderurter f.eks. økologisk timian, anisisop og citronverbena
1 stort stykke bagepapir
Kødsnor

Kartoffelsalat
1 kg økologiske kartofler eller jordskokker
Salt
4 økologiske skalotteløg, finthakkede
2 økologiske ansjoser, finthakkede
4 spsk. økologisk olivenolie
Økologisk peber
1 spsk. økologisk vineddike

Spidskålssalat
1 lille økologisk spidskål
2 spsk salt
1 stort eller 2 små økologiske æbler f.eks. fra Bandholm Frugtplantage
1 bdt. økologisk dild eller bladfennikel
2-4 spsk. æblecidereddike, f.eks. fra Bandholm frugtplantage
1 tsk Knuthenlund kløverhonning

Ristet grønkål
8 blade økologisk grønkål
Økologisk rapskimolie
2 store fed økologisk hvidløg
Salt

Tilberedning

Lammekølle bagt i papir
Salt Knuthenlund økologisk lammekølle på alle sider. Fordel smørret på den, og fordel de hele krydderurter, så de dækker køllen godt. Pak den ind i bagepapiret og bind det fast med snoren. Sæt lammekøllen i en kold ovn. Tænd den på 80 grader, og bag den i 6-8 timer. Tjek kernetemperaturen med et stegetermometer. Den bør slutte på 60-62 grader. Tag køllen ud af ovnen og lad den køle let af. Tænd imens for ovnen på 250 grader varmluft. Sæt køllen ind, når temperaturen er oppe, og hold øje med den mens den bruner.

Kartoffelsalat
Kog kartoflerne, så de stadig er faste, men møre. Pil dem og skær dem i tynde skiver, der anrettes på asietter eller i et fad. Rød de øvrige ingredienser sammen til en dressing, og dryp den over kartoffelskiverne. Bland forsigtigt, så alle kartoffelskiver for et lag dressing. træk køkkenfilm over salaten og lad den trække på køl så kartoflerne får smag.

Spidskålssalat
Del kålen i 2. Skær stokke bort og snit resten fint. Kom det i en skål og drys saltet over. Knug kålen til den begynder at afgive væske. Lad den stå i 5-10 minutter. Kom den i en sigte og skyl den godt med koldt vand. Den må godt smage salt men ikke for salt. Kom den i et klæde og vrid vandet ud af den. Kom den i en salatskål. Del æblerne i både og fjernkernehuset. Skær dem i mindre stykker og kom dem i salaten. Vask dilden og tær den i et klæde og hak groft. Bland dild i salaten. Bland 2 spsk. æbleeddike med Knuthenlund kløverhonning og hæld den over salaten. Bland det godt og smag evt. til med mere eddike.

Ristet grønkål
Vask grønkålen og fjern de store stilke ved at rive dem af bladene. Varm en sjat olie op i en pande ved middelvarme og læg hvidløgsfeddene i med skal. Lad dem riste lidt – uden at de tager farve – ellers skru ned. Rist nu bladene ved at holde dem nede i olien på pandens flade med en paletkniv. Drys med salt mens de er på panden. De har fået nok, når de skifter farve til mørkegrøn. Server straks.