Knuthenlunds økologisk mel nu i Magasin

Knuthenlunds økologisk mel er nu at finde i Magasin. Melet leveres i en lufttæt beholder, der sikrer den gode kvalitet og længere holdbarhed.

Melet stammer fra korn fra Knuthenlunds egne marker, som efterfølgende er koldformalet på stenkværn i vores eget gårdmølleri. I Knuthenlunds mølleri formales kun hele kerner. Vi lader derfor kimen med sine mange antioxidanter, vitaminer og mineraler blive i melet, hvilket giver en fantastik smag og et sundere produkt. Besøg magasin eller Knuthenlunds gårdbutik og lad dig inspirere.

Knuthenlunds melprodukter består af:

  • Økologisk speltmel (fintsigtet og fuldkorn)
    Den spelt-type, som vi har valgt at arbejde med på Knuthenlund, hedder Oberkulmer Rotkorn og er en såkaldt landsort. Sorten har et lavere høstudbytte end mere moderne speltsorter, ligesom den har en ydre skal, der skal afskalles før formaling. Dette gør sorten dyrere at producere. Til gengæld kendetegnes Oberkulmer Rotkorn ved sin gode smag samt sit høje indhold af proteiner, vitaminer, mineraler samt essentielle aminosyrer.
  • Økologisk ølandshvedemel (fintsigtet og fuldkorn)
    Ølandshvede minder på flere områder om spelt, men er helt nøgen og skal derfor ikke afskalles inden formaling. Som Oberkulmer Rotkorner er Ølandshvede en gammel landsort, som kendetegnes ved sit høje indhold af proteiner, vitaminer, mineraler og essentielle aminosyrer. Ølandshvede har et lavere høstudbytte end mere moderne hvedesorter, men er til gengæld naturlig sund og robust.
  • Økologisk rugmel (fintsigtet og fuldkorn)
    Rug er en meget nøjsom afgrøde og er derfor velegnet til dyrkning i produktioner, hvor der ikke anvendes kunstgødning og svinegylle. Rug kendetegnes både ved et højt indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler samt ved sit store indhold af Omega-6 fedtsyrer. Rug har en meget aromatisk smag og en karakteristisk mørk farve. Rug anvendes primært i rugbrød men er også velegnet til at blande med hvede i andre dejtyper.

Produktoversigt Knuthenlund økologisk mel.
Susanne Hovmand-Simonsen om baggrunden for beslutningen om et økologisk mølleri (video).