Langtidsstegt lammekølle i purple haze

Denne opskrift er inspireret af den græske ret Lam Kleftiko (langtidsstegt lammekølle.)
Vi har marineret køllen først i Mill & Mortar’s fantastiske økologiske krydderiblanding, der vandt  ”Bedste BBQ rub” ved DM i Grill 2014. Blandingen er baseret på solbær, timian og koriander og har en lidt syrlig smag, der smager skønt sammen med lammet. Sætter man lammet over om morgenen, dufter der i huset hele dagen. Det giver en særlig stemning, når man til aftensmaden mødes for at smage på herlighederne.

ingredienser

1 Knuthenlund Lammekølle ca. 2,5 – 3 kg.
Olivenolie
Purple haze
5 fed hvidløg
4 skallotteløg
Salt
Friske urter (jeg har brugt persille og timian)

tilberedning

Langtids stegt lammekølle i purple haze Langtids stegt lammekølle i purple haze Langtids stegt lammekølle i purple haze

Rør olivenolie og purple haze blandingen sammen i en skål. Gnid lammekøllen godt ind i den krydrede olie. Mariner den minimum 2 timer i køleskabet, gerne natten over, filmet eller i pose.

Læg køllen i et stykke bagepapir. Drys med salt og vedlæg hvidløg og skalotteløg. Pak lammekøllen godt ind, bind evt. et stykke snor omkring. Placer den midt i ovnen på 100 grader i 10 timer. Man kan også stege den 4-5 timer ved 130 grader.

Når lammekøllen er færdig, lægges den forsigtigt over i et opvarmet fad. Lad den endelig ligge i væden.
Server ved bordet hel og skær stykker af, efterhånden som den bliver spist.