Økologisk salat af grønne bønner og pærer til sprængt Knuthenlund lammebov

Økologisk salat af grønne bønner og pærer til 4 personer

250 g. grønne økologisk bønner
2 økologiske doyennepærer
2 økologiske hjertesalathoveder

Dressing
2 spsk. økologisk dijonsennep
2 spsk. økologisk æbleeddike
3 spsk. økologisk olivenolie

Tilberedning

Del salaten op i enkeltblade og skyl den. Giv den en tur i salatslyngen. I mangel af denne må man lade den dryppe af i en sigte og derefter tørre på et tørt viskestykke, indtil den skal bruges. Bønnerne nippes og koger 2-3 minutter, så de stadig er sprøde, men ikke mere smager rå. Lad dem dryppe godt af i en sigte. Imens skæres pærerne i kvarte, kernehuset fjernes, og de skæres i tynde både, mens skrællen bevares på.

Ingredienserne til dressingen piskes sammen. Læg salatbladene i en lav skål, arranger bønner og pærestykker ovenpå og hæld dressingen over og servér.