Svinekoteletter med ramsløg

Med rødbede appelsin salat med vores fårefastost og speltkerner med spinat.

ingredienser

4 stk. Knuthenlund koteletter af vores sortbrogede, danske landrace grise
Ramsløg
Hjemmelavet Knuthenlund sennep
Knuthenlund skovhonning
Salt og peber
Olivenolie
4 økologiske rødbeder
2 appelsiner
1 glas Knuthenlund fåre hvidost
400 g Speltkerner
1 skalotteløg
500 g. baby spinat
1 citron
Salt og peber

tilberedning

Svinekoteletter med ramsløgSnit ramsløg i strimler og rør det op med sennep, honning, lidt oliven olie og salt og peber. Smør blandingen på kotelleterne og lad dem trække på køl i en times tid.

Kog rødbederne møre i letsaltet vand, ca. 20 minutter. Lad dem køle lidt af, pil dem og skær dem i tynde skiver. Skræl appelsinerne og skær dem i tynde skiver. Anret dem med rødbederne, skiftevis rødbede og appelsin. Pynt med hvidosten.

Snit skalotteløget i fine strimler, rist dem i lidt olivenolie til de er gyldne. Tilsæt speltkernerne og vend dem godt i løgene og olien. Hæld vand på, tilsæt salt og lad det hele koge ved middelvarme i ca. 20 min. Sluk for kernerne og vend spinaten i. Lad det stå under låg i 10 minutter. Smag til med citronsaft, oliven olie, salt og peber.

Varm en pande godt op, og steg de marinerede koteletter i 4-5 minutter på hver side.

Skoven myldrer med frisk ramsløg lige nu. Ramsløg kaldes også “Nordens hvidløg”. Den smager mildere end hvidløg og egner sig derfor godt både frisk og i varme retter.
Ligesom hvidløg indeholder ramsløg stofferne alliin og allicin. Derfor virker ramsløg antibiotisk og styrker immunforsvaret.